Advokater i Danmark specialiserer sig inden for en lang
række juridiske områder, herunder forsvarsadvokater (straffesager),
erhvervsadvokater (virksomhedsret), boligadvokater (ejendomshandel) og
familieadvokater (skilsmisse/arv). De hjælper med alt fra retssager til
rådgivning, opdelt efter deres specialefelt og klientbehov.
De mest almindelige typer af advokater er:
Advokat med speciale i civile retssager (Procesadvokat)
Deres opgave er ikke at finde ud af, hvem der er "skyldig" i
kriminel forstand, men hvem der har retten på sin side i en økonomisk
eller juridisk tvist.
Advokat med speciale i Databeskyttelse (GDPR)
Er virksomhedens skjold mod datalæk og millionbøder.
Advokat med speciale i EU-ret
Er en ekspert i de regler, der binder medlemslandene sammen.
Advokat med speciale i immateriel ejendomsrets (patenter/ophavsret).
Beskytter og håndhæver de rettigheder, der knytter sig til menneskelig
kreativitet og innovation.
Advokat med speciale i immigrationsret
Hjælper privatpersoner og virksomheder med at navigere i de ofte komplekse
og politisk følsomme regler for ophold og arbejde i Danmark.
Advokat med speciale i IT-kontrakter
Hjælper med rådgivning i køb og salg af teknologi uden at løbe ind i dyre
retssager eller bøder.
Advokat med speciale i miljøret
En advokat med speciale i miljøret rådgiver om de komplekse
regler for beskyttelse af natur, vand og luft samt regulering af virksomheders
miljøpåvirkning.
Advokat med speciale i Kontrakter
En advokat med speciale i kontrakter er fundamentet i ethvert
professionelt samarbejde
Advokat med speciale inden for lægelige fejl og
forsømmelser (Patientskadeadvokat)
Deres opgave er at sikre, at patienter får den erstatning, de har krav på
efter fejlbehandling eller diagnosesvigt.
Arbejdsretlig advokat
Specialiserer sig i forholdet mellem arbejdsgiver og ansat.
Boligadvokat (Ejendomsadvokat)
Rådgiver om køb og salg af fast ejendom, andelsboliger og lejeret.
Børneadvokat
En børneadvokat er barnets stemme i et retssystem, der ofte
er domineret af de voksnes konflikter.
Erhvervsadvokat (Virksomhedsadvokat)
Rådgiver virksomheder om selskabsret, kontrakter, konkurs og immaterialret.
Familieadvokat
Håndterer private forhold som skilsmisse, forældremyndighed, børnebidrag,
ægtepagter og testamenter.
Forsvarsadvokat (Kriminaladvokat)
Repræsenterer personer, der er sigtet eller tiltalt for strafbare
handlinger.
IT og Tech advokat Specialiseret i IT-kontrakter
Deres primære opgave er at sikre, at virksomheder kan udvikle, købe og
sælge teknologi uden at løbe ind i dyre retssager eller bøder.
Skadeerstatningsadvokat
Hjælper personer med at søge erstatning ved ulykker eller uagtsomhed.
Skatteadvokat
Bistår med skattemæssige spørgsmål for både private og virksomheder.
Hvad er en jurist ?
En jurist er en person med en juridisk kandidateksamen
(cand.jur.), der arbejder med lovgivning og rådgivning. En advokat er derimod
en beskyttet titel, der kræver 3 års fuldmægtig-erfaring og bestået
advokateksamen. Kun advokater har ret til at føre sager i retten og er
underlagt særlige etiske regler samt tavshedspligt.
Forskellen:
Forskellen på en advokat
og en jurist er, at advokaten har bestået advokateksamenen og kan føre
retssager.
Her er de vigtigste forskelle og ligheder:
Advokat (Beskyttet titel)
- Krav: Cand.jur.
+ 3 års praktisk erfaring som fuldmægtig + bestået advokateksamen.
- Møderet: Har
eneret til at repræsentere klienter i retssager.
- Tilsyn: Underlagt
Advokatsamfundet, tavshedspligt og ansvarsforsikring.
- Opgaver: Rådgivning,
kontraktudformning, straffesager og civil retsproces.
Jurist (Ikke-beskyttet titel)
- Krav: Uddannet
cand.jur. (universitet) eller cand.merc.jur. (handelshøjskole).
- Arbejdspladser: Ofte
ansat i det offentlige (sagsbehandling), i virksomheder (in-house juridisk
rådgivning) eller i interesseorganisationer.
- Opgaver: Rådgivning,
kontraktudarbejdelse, sagsbehandling, men ikke retssager.
- Bemærk: Selvom
titlen ikke er beskyttet, er næsten alle, der kalder sig jurister i
professionel sammenhæng, uddannede cand.jur.'er.
Fællestræk
Begge faggrupper har en solid juridisk baggrund, arbejder med lovgivning og
yder rådgivning. Forskellen ligger primært i retten til at møde i retten og de
formelle krav til certificering.
Hvornår skal man bruge hvem?
- Brug
en advokat, hvis sagen skal for retten, eller der kræves
specialiseret, forsikret rådgivning.
- Brug
en jurist, hvis det gælder kontraktgennemgang, rådgivning i en
virksomhed eller sagsbehandling.