Lovhjemmel

Behandling af oplysninger fra offentligt tilgængelige registre

Generelt:
Lovgiver har i visse tilfældet vurderet, at hensynet til, at offentligheden kan få kendskab til oplysninger, overstiger hensynet til den enkelte registrerede.
Det drejer sig bl.a. om oplysninger i det Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Motorregistreret og Bilbogen.
Formålet med offentliggørelse af disse oplysninger er bl.a. for at kunne formidle tinglysningsoplysninger til offentligheden, og sikre gennemsigtighed i Dansk Erhvervsliv.
I Bilbogen fremgår f.eks. restgæld og pant i køretøjer, og i CVR-registret fremgår f.eks. virksomhedsadresse og adresse for fuldt ansvarlige deltagere. Selvom ens privatadresse ikke vil blive offentliggjort i CVR-registret, hvis man har beskyttet adresse, skal man være opmærksom på, at det ikke er muligt at beskytte en virksomhedsadresse, som skal offentliggøres uden tidsbegrænsning. Dette krav gælder, uanset om virksomhedsadressen er sammenfaldende med en beskyttet folkeregisteradresse.
Der findes ingen specifikke regler i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven om andres brug af sådanne oplysninger. Da der er tale om offentligt tilgængelige oplysninger vil det imidlertid typisk være lovligt i medfør af den såkaldte interesseafvejningsregel.

Rettigheder og pligter:
Kan jeg få slettet disse oplysninger?
Du har ret til at gøre indsigelse over for den dataansvarlige mod behandling af personoplysninger om dig. Det betyder, at du skal bede den dataansvarlige om at stoppe med at behandle oplysningerne.
Da behandlingen af oplysninger fra offentligt tilgængelige registre normalt er lovlig, vil din indsigelse kun blive anset for berettiget, hvis du har helt særlige grunde, som taler for, at den dataansvarlige ikke må behandle oplysningerne om dig.
Den dataansvarlige skal foretage en vurdering af, om en indsigelse mod behandling af oplysninger er berettiget, og du skal derfor først henvende dig til den dataansvarlige med henblik på, at den dataansvarlige tager stilling til indsigelsen. Hvis din indsigelse er berettiget, skal den private dataansvarlige slette dine oplysninger.
Andre rettigheder
Den dataansvarlige skal sikre, at de personoplysninger, der behandles, er korrekte og ajourførte, og at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger.
Hvis der er tale om forældede oplysninger, f.eks. oplysninger om opløste selskaber eller oplysninger om andre ældre sammenhænge, skal dette være anført i tilknytning til de pågældende oplysninger.
Hvis der behandles urigtige oplysninger, der er indhentet fra et offentligt tilgængeligt register, skal du i første omgang henvende dig til den myndighed, som er ansvarlig for det pågældende register.

Lovgivning

Databeskyttelsesforordningen:

Den officielle titel på databeskyttelsesforordningen er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst).
Du kan finde forordningen her på dansk og engelsk.
Forordningen omtales i øvrigt ofte også som persondataforordningen eller blot GDPR, som er den engelske forkortelse for forordningen (General Data Protection Regulation).
Om forordningen:
Databeskyttelsesforordningen afløser direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet), som i dansk ret er gennemført ved persondataloven, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som senest ændret ved lov nr. 410 af 27. april 2017.
En forordning er ifølge EUs regler almengyldig, ligesom den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. En forordning virker således som en lov i medlemsstaterne, og den gælder i den form, som den er vedtaget, og den må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. Der må endvidere som udgangspunkt ikke være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i forordningen.
Danmark er således forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser med virkning fra den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesloven:
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)
Om loven:
Databeskyttelsesforordningen vil have direkte virkning i Danmark, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke må være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i forordningen.
Danmark er således forpligtet til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens bestemmelser med virkning fra den 25. maj 2018.
Databeskyttelsesforordningen giver inden for en lang række områder imidlertid mulighed for, at der i national ret kan fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningen.
Justitsministeriet har derfor vurderet, at det er nødvendigt, at der fastsættes en generel lov, som supplerer reglerne i databeskyttelsesforordningen. Dette er bl.a. nødvendigt for, at den gældende retstilstand så vidt muligt kan opretholdes, eksempelvis muligheden for at undtage oplysninger fra oplysningspligten og indsigtsretten samt muligheden for efter en række nærmere betingelser at behandle følsomme oplysninger.
Som opfølgning herpå blev der den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag til en ny databeskyttelseslov (L 68 forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
Formålet med lovforslaget er i en generel lov først og fremmest at supplere reglerne i databeskyttelsesforordningen. Forslaget fastsætter således supplerende nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for det nationale råderum, som databeskyttelsesforordningen giver mulighed for samtidig med, at den nugældende persondatalov ophæves.
Læs mere om lovforslagets behandling i Folketinget. (--> KLIK HER <--)
Læs den engelske oversættelse af databeskyttelsesloven.  (--> KLIK HER <--)

Retshåndhævelsesdirektivet:

Den officielle titel på retshåndhævelsesdirektivet er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA.

Du kan finde direktivet her på Dansk og Engelsk.

Retshåndhævelsesloven:

Lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Loven er senest ændret ved lov nr. 506 af 23. maj 2018 om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Læs den engelske oversættelse af retshåndhævelsesloven.

Om loven:

Loven gennemfører retshåndhævelsesdirektivet i dansk ret og omtales også ofte som retshåndhævelsesloven. En række af reglerne i loven er til dels sammenfaldende med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det er derfor muligt i et vist omfang at skele til vejledningerne til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ved fortolkning af reglerne i retshåndhævelsesloven. Dog skal man være opmærksom på forskellene i ordlyden af bestemmelserne og baggrunden for reglerne.

Læs mere om lovforslaget til denne lov og lovforslagets behandling i Folketinget. 

Tv-overvågningsloven:

I tv-overvågningsloven (lovbekendtgørelse nr. 182 af 24. februar 2023) finder du reglerne om, i hvilke tilfælde og på hvilken måde private virksomheder og private borgere må tv-overvåge. Tv-overvågningsloven indeholder også specifikke regler om videregivelse af personoplysninger fra tv-overvågning.

OBS: Hvis du mener, at der er tale om overtrædelse af tv-overvågningslovens regler eller har spørgsmål om f.eks. hvor private borgere eller virksomheder må opsætte tv-overvågning, krav til opsætning af skiltning mv., skal henvendelse ske til politiet. Datatilsynet er nemlig kun tilsynsmyndighed i forhold til de bestemmelser i tv-overvågningsloven, som omhandler videregivelse og sletning (§ 4 c og § 4 d).